100% engagement ...

Stæhr Grafisk ejes og drives af Claus Pico Stæhr, mag.art i moderne og sammenlignende litteraturhistorie suppleret med en række kurser i salg, virksomhedsøkonomi, ledelse og samarbejde samt grafisk produktion. Har i mere end 35 år arbejdet som tekstforfatter, idémand og grafisk producent for et bredt udsnit af både meget store og mindre kunder fra industri, detail, uddannelse- og undervisning samt oplysning og kultur. Har desuden holdt en lang række praksisorienterede kurser i markedsføring og strategiudarbejdelse. En bred erfaring kombineret med stort engagement, nysgerrighed og sans for den enkelte kundes behov danner grundlag for fokuserede løsninger.

Et åbent, direkte og jordnært samarbejde med gensidig respekt og en god portion humor er bærende for det personlige samarbejde.

Hvis der er behov, kan der trækkes på et bredt netværk af kolleger med særlige kompetencer inden for fx webproduktion. Vi bruger nogle af de bedste leverandører til tryk, men afstemmer altid valget ud fra kundens ønsker og budget.

Stæhr Grafisk servicerer kunder fra hele landet og har derudover samarbejde med kunder i Norge, Sverige og Finland om særlige opgaver.